regnskabets historie

En kort fortælling om regnskabets historie.


Går du tilbage i tiden og kigger i et regnskab vil du se, at der tydeligvis er sket en del siden da, og denne udvikling er på ingen måde overraskende, da verden omkring os heller ikke har stået stille. Det er jo ikke overraskende, at et regnskab skal ses i forhold til dets omgivelser, der betyder, at man naturligvis skal have forventninger derud fra også. I sidste ende laves regnskabet ikke for sjov men derimod for at imødekomme de forskellige parters mange og bredde behov. Hvis regnskabet blot blev lavet for sjov, var der jo ingen reel værdi i at lave det. Kravene til et regnskab er en blanding af, hvad brugerne kunne håbe at få oplyst deri samt hvad man med god ret kan forlange, at virksomhederne stiller til rådighed af information. Det er jo selvfølgelig ikke gratis at bruge en masse tid på at udarbejde et regnskab, og dette er vigtigt at huske på. Man vil desuden ikke gøre byrden så stor, at folk ikke får lyst til at starte virksomhed fordi der simpelthen er så meget administrativt arbejde, der skal klares.

Man kan sige, at det nuværende regnskabssystem har sin oprindelse i Italiens renæssance, omkring det 12. århundrede. På dette tidspunkt foregik der mange ting i det travle Italien, og handlen mellem de forskellige parter var virkelig ved at tage til. Der var skabt et behov for en form for system, der kunne holde orden i tingene, så der var en vis gennemsigtighed, hvad transaktioner angik. Der var mange parter, og det var derfor nødvendigvis meget svært at holde styr på. På baggrund af dette opstod det dobbelte bogholderis princip, der ligger til grund for regnskab i dag.

Op igennem renæssancen blev dette system gennemført i hele Europa, og i det 16. århundrede var det dobbelte bogholderis princip standard i England, Tyskland og Holland. Den første publicerede beskrivelse af det dobbelte bogholderis princip kom frem i Venedig i 1494. Dette var skrevet af Luca Paciolo og gik under navnet Summa de Arithmetica Geometria et Proportionalita.

I det 18. århundrede var der en anden markant faktor, der ville få betydelig indflydelse på udviklingen af regnskab. Dette ville vise sig at være den industrielle revolution.

I denne periode var der en kæmpe stigning i antallet af fremstillings- og handelsvirksomheder, der betød, at disse også blev langt mere komplicerede og omfattende, og der var derfor brug for effektive metoder til planlægning, men også styring af langt mere avancerede processer inden tidligere. Af dette behov opstod økonomistyring, der gjorde det nemmere at planlægge og kontrollere aktiviteter.

Den næste store ændring der skete var i forbindelse med den øgede digitalisering og indførelse af elektronisk databehandling. Herved kunne langt mere avancerede former for matematik regnes ud mange gange hurtigere, og dette satte endnu en gang skub i regnskabets historie.

Whitefield
Tordisvej 13
2880 Bagsværd
Denmark

This entry was posted in Ikke kategoriseret. Bookmark the permalink. Comments are closed, but you can leave a trackback: Trackback-adresse.